onsdag den 29. maj 2013

With a wreath out of flowers on our heads





Min søde veninde og jeg var i mandags på eventyr i det dejligste solskinsvejr. Vi pakkede kameraer, madpakker og fine kjoler, og så cyklede vi ellers ud i det blå. Uvidende om hvor vi befandt os, kom vi forbi en gul rapsmark, hvor vi holdt pause og lavede fine blomsterkranse. Da vi cyklede videre, drejede vi ned af en hyggelig skovsti, og pludselig var vi midt på den smukkeste allé. Andrea har skrevet det fineste indlæg om det på sin blog her! Efter mange timer i naturen vendte vi om og cyklede ind mod byen igen. Blomsterkransene havde vi stadigvæk på hovedet, og det spredte smil på folks læber, mens vi cyklede forbi dem. 

onsdag den 8. maj 2013

Hello spring





Solen vækker mig med sine lyse stråler om morgenen, jeg åbner mit vindue og hører fuglene kvidre udenfor. Bladene er med ét blevet grønne, og små fine blomster er vokset frem. Det er stadig lyst, når jeg kommer hjem fra træning, og en gang imellem ligger jeg i min seng og hører regnen falde uden for mit åbne vindue. Åååh det er den fineste følelse af forår!